Denne fine uldtrøje strikkede jeg, da en af vore venner ventede sig. Da det så viste sig, at det var en dreng, hun ventede, strikkede jeg en anden trøje til hende i stedet for, som var lidt mere drenget. Jeg synes alligevel denne var mere passende til en pige. I stedet fik mit barnebarn trøjen, da hun blev stor nok til at kunne passe den.
Det skønne er, at opskriften er gratis og kan findes på nettet. Det er ugebladet Familie Journalen, der er ophavskilden. Find den her.
Det er en trøje, jeg har ind imellem har haft lyst til at strikke igen i en større størrelse, fordi den er så lækker. Opskriften går fra størrelse 3 måneder til størrelse 2 år, og da mit barnebarn nu har passeret de to år, bliver det nok ikke til noget nu og her. Jeg har det ellers fint med at tage udgangspunkt i en opskrift og så rette den til, så det kommer til at passe med maskeantal - hvis jeg f.eks. har købt noget helt tykkere eller tyndere garn, jeg vil bruge, eller hvis en strikkeprøven bare viser, at maskeantallet ikke passer, men lige præcis med denne model, tror jeg ikke, jeg helt har mod på at ændre på størrelsen. Men måske en dag, hvor jeg har bedre tid. Blusen ville f.eks. være fin i noget lyst garn og en mere sommerlig kvalitet - måske... og størrelse 3 eller 4 år??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar